Transparensforpligtelser i EU's AI-forordning

Se også vores samlede gennemgang af AI-forordningen for det bredere overblik.

Hvad er transparensforpligtelserne?

Transparensforpligtelserne i AI-forordningens artikel 50 handler ikke om, hvorvidt et AI-system i sig selv er tilladt. De handler om, at mennesker skal have mulighed for at vide, hvornår de har med AI at gøre, eller hvornår indhold er skabt eller manipuleret af AI. Reglerne har været gældende siden 2. august 2026 og blev ikke påvirket af den senere udskydelse af højrisiko-fristerne.

Europa-Kommissionen offentliggjorde udkast til retningslinjer for artikel 50 i maj 2026 og vedtog den endelige version 20. juli 2026, kun få dage før reglerne trådte i kraft. Der findes desuden en frivillig “Code of Practice on Transparency of AI-Generated Content”, offentliggjort 10. juni 2026, som kan hjælpe udbydere og idriftsættere med at leve op til mærknings- og oplysningskravene i praksis, men den er vejledende, ikke et lovkrav i sig selv.

Hvem gælder reglerne for?

Artikel 50 retter sig mod både udbydere og idriftsættere, men hvem der har hvilken pligt afhænger af, hvilken del af artiklen der er tale om:

• Udbydere af AI-systemer, der interagerer direkte med mennesker (f.eks. chatbots), og udbydere af AI-systemer, der genererer syntetisk lyd, billeder, video eller tekst.
• Idriftsættere af AI-systemer til emotionsgenkendelse eller biometrisk kategorisering, og idriftsættere af systemer, der skaber deepfakes eller AI-genereret tekst, der offentliggøres for at informere offentligheden om samfundsmæssige forhold.

AI-interaktion skal kunne genkendes

Når et AI-system er designet til at interagere direkte med mennesker (typisk en chatbot eller lignende), skal det være indrettet, så det er klart for personen, at de taler med AI, med mindre det allerede er tydeligt af sammenhængen. Dette gælder også for agent-baseret AI, der udfører opgaver mere autonomt.

AI-genereret indhold skal kunne mærkes

Udbydere af AI-systemer, der genererer syntetisk lyd, billed-, video- eller tekstindhold, skal sikre, at outputtet mærkes i et maskinlæsbart format, så det kan genkendes som kunstigt genereret eller manipuleret.

Emotionsgenkendelse og biometrisk kategorisering

Idriftsættere, der bruger AI til emotionsgenkendelse eller biometrisk kategorisering, skal oplyse de personer, der udsættes for det, om at systemet er i brug. Denne del af artikel 50 gælder generelt, men skal ses i sammenhæng med de særlige, strengere begrænsninger, der allerede gælder for visse anvendelser på arbejdspladsen og i uddannelsessektoren.

Deepfakes og AI-genereret indhold af offentlig interesse

Idriftsættere, der bruger AI til at skabe eller manipulere billed-, lyd- eller videoindhold, der udgør en deepfake (dvs. indhold, der ligner virkelige personer, steder eller begivenheder, og som ellers ville se ægte ud), skal oplyse, at indholdet er kunstigt skabt eller manipuleret. Det samme gælder for AI-genereret eller manipuleret tekst, der offentliggøres for at informere offentligheden om forhold af almen interesse, med visse undtagelser, f.eks. hvor der er redaktionelt ansvar og menneskelig gennemgang af indholdet, eller for kunstneriske og satiriske værker, hvor oplysningen skal gives på en måde, der ikke hindrer værket unødigt. Der findes også en undtagelse for lovligt autoriseret brug til at forebygge, undersøge eller retsforfølge kriminalitet.

Hvad bør din virksomhed overveje i praksis?

• Brug I chatbots eller andre AI-systemer, der interagerer direkte med kunder?
• Genererer I indhold med AI, som andre kan opfatte som menneskeskabt?
• Bruger I AI til emotionsgenkendelse eller biometrisk kategorisering, f.eks. i kundeservice eller sikkerhedsløsninger?
• Har I processer, der sikrer, at AI-genereret eller manipuleret indhold bliver mærket eller oplyst korrekt?

Det er præcis denne form for praktisk overblik, Complaia også arbejder på at gøre lettere at holde styr på i den kommende AI-compliance-platform.

Vigtigt at vide

Denne side giver generel information om artikel 50 og er ikke juridisk rådgivning. Hvordan reglerne konkret gælder for et bestemt AI-system, afhænger af de præcise omstændigheder, og vi anbefaler at søge professionel juridisk rådgivning, hvor det har konkret betydning. Udarbejdet og gennemgået af Complaia baseret på AI-forordningens artikel 50 og Europa-Kommissionens retningslinjer af 20. juli 2026.

Complaia-guiden: en dybere gennemgang er på vej

Nu hvor reglerne gælder, er vi ved at lave en fokuseret, praktisk guide, der går endnu mere i dybden med transparensforpligtelserne specifikt, og som er skrevet til virksomheder, ikke jurister. Guiden dækker udelukkende transparensforpligtelserne, ikke hele AI-forordningen. Den er ikke klar endnu, og den er generel information, ikke juridisk rådgivning.

Vil du have besked, når Complaia-guiden er klar?