complaia

AI-forordningen · Artikel 50

Transparensforpligtelser i EU's AI-forordning

Sidst opdateret: 26. august 2026

Hvornår skal du fortælle nogen, at de har med AI at gøre? Hvornår skal AI-genereret indhold mærkes? Og hvad gælder for deepfakes? Her er en praktisk gennemgang af artikel 50.

Se også vores samlede gennemgang af AI-forordningen for det bredere overblik.

Hvad er transparensforpligtelserne?

Transparensforpligtelserne i AI-forordningens artikel 50 handler ikke om, hvorvidt et AI-system i sig selv er tilladt. De handler om, at mennesker skal have mulighed for at vide, hvornår de har med AI at gøre, eller hvornår indhold er skabt eller manipuleret af AI. Reglerne har været gældende siden 2. august 2026 og blev ikke påvirket af den senere udskydelse af højrisiko-fristerne.

Europa-Kommissionen sendte udkast til retningslinjer for artikel 50 i høring og godkendte indholdet af den endelige version den 20. juli 2026, få dage før reglerne trådte i kraft. Der findes desuden en frivillig “Code of Practice on Transparency of AI-Generated Content”, offentliggjort 10. juni 2026, som kan hjælpe udbydere og idriftsættere med at leve op til mærknings- og oplysningskravene i praksis. Den er ikke et lovkrav i sig selv. Ifølge retningslinjerne er det at følge en kodeks, som Kommissionen har vurderet tilstrækkelig, én enkel måde at vise, at man overholder reglerne — men den giver ingen formodning om overensstemmelse, og overholdelse kan lige så godt vises på anden passende vis. Om netop denne kodeks har været igennem den vurdering, fremgår ikke af vores kilder.

Hvem gælder reglerne for?

Artikel 50 retter sig mod både udbydere og idriftsættere, men hvem der har hvilken pligt afhænger af, hvilken del af artiklen der er tale om:

  • Udbydere af AI-systemer, der interagerer direkte med mennesker (f.eks. chatbots), og udbydere af AI-systemer, der genererer syntetisk lyd, billeder, video eller tekst.
  • Idriftsættere af AI-systemer til emotionsgenkendelse eller biometrisk kategorisering, og idriftsættere af systemer, der skaber deepfakes eller AI-genereret tekst, der offentliggøres for at informere offentligheden om samfundsmæssige forhold.

AI-interaktion skal kunne genkendes

Når et AI-system er tilsigtet at interagere direkte med mennesker (typisk en chatbot eller lignende), skal udbyderen indrette det, så personen bliver oplyst om, at de interagerer med et AI-system, med mindre det er indlysende for en rimeligt oplyst, opmærksom og velunderrettet person i den givne sammenhæng. Der gælder en undtagelse for systemer, der ved lov har tilladelse til at afsløre, forebygge, efterforske eller retsforfølge strafbare handlinger, med mindre systemet er tilgængeligt for offentligheden til at anmelde en strafbar handling.

Kommissionens retningslinjer for artikel 50 forklarer, at AI-agenter er omfattet af pligten, når de kan interagere med dem, der instruerer dem, eller med andre mennesker undervejs i en opgave — for eksempel ved at bestille, håndtere korrespondance eller gennemføre køb. Retningslinjerne går her videre end selve artiklen: de siger, at en agent bør oplyse både, at den er kunstig, og hvem den handler på vegne af. Det er Kommissionens vejledning og ikke forordningens ordlyd, og retningslinjerne er ikke bindende.

AI-genereret indhold skal kunne mærkes

Udbydere af AI-systemer, herunder AI-systemer til almen brug, der genererer syntetisk lyd, billed-, video- eller tekstindhold, skal sikre, at outputtet mærkes i et maskinlæsbart format og kan spores som kunstigt genereret eller manipuleret.

Der gælder tre undtagelser. Pligten gælder ikke, i det omfang systemet udfører en assisterende funktion med henblik på standardredigering, eller ikke i væsentlig grad ændrer de inputdata, idriftsætteren har leveret, eller semantikken heri. Den gælder heller ikke, hvor systemet ved lov har tilladelse til at afsløre, forebygge, efterforske eller retsforfølge strafbare handlinger.

Systemer, der allerede var bragt i omsætning før 2. august 2026, har frist til 2. december 2026 til at opfylde kravet.

Retningslinjerne beskriver maskinlæsbar mærkning som mærker, der er struktureret, så software kan identificere, genkende og udtrække dem uden menneskelig indblanding — for eksempel vandmærker, metadata-identifikatorer eller kryptografiske metoder til at dokumentere oprindelse.

Emotionsgenkendelse og biometrisk kategorisering

Idriftsættere, der bruger AI til emotionsgenkendelse eller biometrisk kategorisering, skal oplyse de personer, der udsættes for det, om at systemet er i brug, og behandle personoplysningerne efter databeskyttelsesreglerne. Der gælder en undtagelse, hvor systemet ved lov har tilladelse til at afsløre, forebygge eller efterforske strafbare handlinger. Det skal ses i sammenhæng med de særlige, strengere begrænsninger, der allerede gælder for visse anvendelser på arbejdspladsen og i uddannelsessektoren.

Deepfakes og AI-genereret indhold af offentlig interesse

Idriftsættere, der bruger AI til at skabe eller manipulere billed-, lyd- eller videoindhold, der udgør en deepfake (dvs. indhold, der i væsentlig grad ligner faktiske personer, genstande, steder, enheder eller begivenheder, og som fejlagtigt vil fremstå ægte eller sandfærdigt), skal oplyse, at indholdet er kunstigt skabt eller manipuleret. Det samme gælder for AI-genereret eller manipuleret tekst, der offentliggøres for at informere offentligheden om forhold af almen interesse, med visse undtagelser, f.eks. hvor der er redaktionelt ansvar og menneskelig gennemgang af indholdet, eller for kunstneriske og satiriske værker, hvor oplysningen skal gives på en måde, der ikke hindrer værket unødigt. Der findes også en undtagelse for lovligt autoriseret brug til at forebygge, undersøge eller retsforfølge kriminalitet.

Hvornår og hvordan oplysningen skal gives

Uanset hvilken pligt der gælder, skal oplysningen gives til personen på en klar og synlig måde senest på tidspunktet for den første interaktion eller eksponering — ikke bagefter. Den skal desuden opfylde de gældende tilgængelighedskrav.

Artikel 50 står ikke alene

Den berører ikke kravene til højrisiko-AI-systemer og gælder uden at tilsidesætte andre oplysningspligter i EU-retten eller national ret. At opfylde artikel 50 betyder ikke i sig selv, at I har opfyldt alt det, der gælder for jer.

Hvad bør din virksomhed overveje i praksis?

  • Brug I chatbots eller andre AI-systemer, der interagerer direkte med kunder?
  • Genererer I indhold med AI, som andre kan opfatte som menneskeskabt?
  • Bruger I AI til emotionsgenkendelse eller biometrisk kategorisering, f.eks. i kundeservice eller sikkerhedsløsninger?
  • Har I processer, der sikrer, at AI-genereret eller manipuleret indhold bliver mærket eller oplyst korrekt?

Det er præcis denne form for praktisk overblik, Complaia også arbejder på at gøre lettere at holde styr på i den kommende AI-compliance-platform.

Vigtigt at vide

Denne side giver generel information om artikel 50 og er ikke juridisk rådgivning. Hvordan reglerne konkret gælder for et bestemt AI-system, afhænger af de præcise omstændigheder, og vi anbefaler at søge professionel juridisk rådgivning, hvor det har konkret betydning. Udarbejdet og gennemgået af Complaia baseret på AI-forordningens artikel 50 og Europa-Kommissionens retningslinjer af 20. juli 2026.

Complaia-guiden: en dybere gennemgang er på vej

Nu hvor reglerne gælder, er vi ved at lave en fokuseret, praktisk guide, der går endnu mere i dybden med transparensforpligtelserne specifikt, og som er skrevet til virksomheder, ikke jurister. Guiden dækker udelukkende transparensforpligtelserne, ikke hele AI-forordningen. Den er ikke klar endnu, og den er generel information, ikke juridisk rådgivning.

Vil du have besked, når Complaia-guiden er klar?

Ved at indsende denne formular accepterer du, at dine oplysninger behandles som beskrevet i vores privatlivspolitik.