EU's AI-forordning: Hvad betyder den for din virksomhed?

Hvad er EU's AI-forordning?

EU's AI-forordning (på engelsk “EU AI Act”, formelt Forordning (EU) 2024/1689) er EU's fælles regelsæt for udvikling og brug af AI-systemer. Den er verdens første brede lovgivning af sin art og gælder i alle EU-lande. Reglerne bygger på en risikobaseret model: jo større risiko et AI-system udgør for menneskers rettigheder og sikkerhed, jo flere krav gælder der.

Forordningen trådte i kraft 1. august 2024, men reglerne bliver indført i faser over flere år. Se vores tidslinje over datoerne for det fulde overblik.

Gælder AI-forordningen for din virksomhed?

For de fleste virksomheder: sandsynligvis ja, i et vist omfang. AI-forordningen gælder ikke kun for virksomheder, der udvikler AI. Den gælder også for virksomheder, der blot bruger AI-systemer i deres daglige drift, f.eks. chatbots, AI-baserede rekrutteringsværktøjer eller generativ AI til indhold. Reglerne gælder desuden for virksomheder uden for EU, hvis deres AI-systemer bruges af eller påvirker personer i EU.

Hvor omfattende forpligtelserne er, afhænger helt af, hvilken rolle din virksomhed har, og hvilken type AI-system der er tale om. Det er sjældent “alt eller intet”.

Hvilken rolle har din virksomhed?

AI-forordningen skelner primært mellem to roller:

• Udbyder: den, der udvikler et AI-system eller får det udviklet og markedsfører det eller tager det i brug under eget navn.
• Idriftsætter: den, der bruger et AI-system som led i sin erhvervsmæssige virksomhed, uden selv at være udbyderen.

De fleste små og mellemstore virksomheder er idriftsættere af værktøjer bygget af andre, men det er værd at tjekke konkret, da nogle virksomheder er begge dele på samme tid (f.eks. hvis I bygger videre på en tredjeparts AI-model og sælger det som jeres eget produkt).

Hvad er et “AI-system” efter loven?

AI-forordningen definerer et AI-system bredt: et maskinbaseret system, der er designet til at operere med en vis grad af autonomi, og som ud fra input kan udlede, hvordan det skal generere output som forudsigelser, indhold, anbefalinger eller beslutninger. I praksis dækker det alt fra simple anbefalingsalgoritmer til avancerede generative AI-modeller: langt bredere, end de fleste umiddelbart forestiller sig.

Forbudt AI-praksis

En kort, specifik liste af AI-anvendelser har været direkte forbudt siden 2. februar 2025, f.eks. social scoring af personer, visse former for manipulerende AI, og biometrisk kategorisering baseret på følsomme kendetegn. Denne liste er kort med vilje: den er ikke tænkt som en bred begrænsning af almindelig forretningsbrug af AI, men som et forbud mod bestemte, særligt indgribende anvendelser.

AI-kompetencer (AI literacy)

Siden 2. februar 2025 forventes virksomheder, der udbyder eller bruger AI-systemer, at sikre et rimeligt niveau af AI-kompetencer hos deres medarbejdere: det vil typisk sige en grundlæggende forståelse af, hvordan de AI-systemer, man bruger, fungerer, og hvilke risici de kan indebære.

Transparensforpligtelser

Siden 2. august 2026 har visse AI-systemer skullet gøre det tydeligt, at man har med AI at gøre (f.eks. ved brug af chatbots), og AI-genereret eller manipuleret indhold, herunder deepfakes, skal i visse tilfælde mærkes. Disse regler kommer fra AI-forordningens artikel 50. Vi har samlet en fuld, praktisk gennemgang af, hvad det betyder, i vores artikel om transparensforpligtelser.

Højrisiko AI-systemer

Strengere krav gælder for AI-systemer, der bruges i følsomme sammenhænge: f.eks. ansættelse, kreditvurdering, uddannelse eller sikkerhedskomponenter i produkter. Disse krav skulle oprindeligt gælde fra august 2026/2027, men blev udskudt som del af den såkaldte “Digital Omnibus”-forenkling, som Rådet godkendte endeligt 29. juni 2026. De fleste højrisiko-AI-systemer forventes nu at være omfattet fra 2. december 2027, mens højrisiko-AI indlejret i allerede regulerede produkter (f.eks. medicinsk udstyr og maskiner) forventes fra 2. august 2028.

Hvad bør din virksomhed gøre nu?

I praksis handler det typisk om at:

• Få et overblik over, hvilke AI-systemer virksomheden faktisk bruger.
• Afklare, om virksomheden er udbyder, idriftsætter, eller begge.
• Sikre grundlæggende AI-kompetencer hos de medarbejdere, der arbejder med AI.
• Tjekke, at ingen nuværende AI-brug falder ind under de forbudte kategorier.
• Forberede sig på transparensforpligtelserne, hvis virksomheden bruger chatbots eller AI-genereret indhold.
• Holde øje med, om noget af virksomhedens AI-brug kan blive klassificeret som højrisiko.

Det er netop denne form for overblik, Complaia er ved at bygge en dedikeret platform til. Læs mere om platformen, vi bygger, som lanceres i 2027.

Hvad sker der frem mod 2027 og derefter?

AI-forordningen fortsætter med at rulle ud i faser i årene fremover, og den nøjagtige implementering kan justeres yderligere via kommende retningslinjer og eventuelle ændringer. Se hele tidslinjen med alle datoer for et samlet overblik over, hvad der allerede gælder, og hvad der er på vej.

Vigtigt at vide

Denne side giver generel information om AI-forordningen og er ikke juridisk rådgivning. Om og hvordan reglerne gælder for din virksomhed afhænger af de konkrete forhold i din virksomhed, og vi anbefaler at søge professionel juridisk rådgivning, hvor det har konkret betydning. Indholdet er udarbejdet og gennemgået af Complaia baseret på den engelske AI-forordning, Europa-Kommissionens offentliggjorte retningslinjer og den vedtagne “Digital Omnibus”-forenkling, og opdateres, når reglerne eller den officielle vejledning ændrer sig.